BB-BE

Om virksomheden

I.C. Nielsen & Søn blev etableret i 1929. I dag er det 3. generation af familien, der driver det 100 % familieejede firma.

 

Grundlaget for alle vores aktiviteter i vores forretning er respekt. Respekt for mennesker og for vort håndværk. Dette grundlag gør, at vi altid yder vores bedste.

 

Respekt indebærer faglig stolthed – men også hensynet til den enkelte kunde. Vi ønsker at løse netop din opgave med omhu – til rette tid og til en fair pris. Dette er vort grundlag for at drive forretning - og det er også et godt grundlag for at vælge I.C. Nielsen & Søn til den næste opgave.

 

 

Familiefirma i tre generationer

Et firma i vores branche overlever ikke i længden, hvis ikke kunderne er glade for de opgaver der bliver løst, og hvis ikke firmaet er en ansvarlig medspiller i lokalsamfundet.

 

Vores historie går tilbage til før Anden Verdenskrig – så vi bygger på stolte traditioner. I.C. Nielsen, - gårdmandssønnen, der ville være smed - flyttede efter endt læretid i faget fra Randers til Esbjerg. Det var i 1925 og blot 4 år senere startede han sit eget firma fra adressen Svendsgade 51.

 

Adressen blev ændret mange gange siden hen i takt med firmaets udvikling og samfundets tendenser. I dag finder du os på Limfjordsvej 11 i Esbjerg. 

 

2. generation: forretningen udvides

Richard Nielsen kom ind i sin fars firma i 1952 og var med til at accelerere udviklingen med en række store entrepriser, bl.a. boligbyggeri, lufthavnsanlæg, fjernvarmeanlæg og institutionsbyggerier.

 

3. generation af familien Nielsen

Lars Nielsen, der er VVS-tekniker og aut. gas-, vand- og sanitetsmester, står i dag for den daglige ledelse sammen med hustruen Aase, der passer de administrative og regnskabsmæssige opgaver på kontoret.

 

Vi er medlem af Tekniq

I. C. Nielsen & Søn, Bedre Bad – Bedre Energi i Esbjerg er medlem af Tekniq – din sikkerhed for godt håndværk. 

Hvis du mod forventning alligevel vil klage over vores arbejde, vil vi da meget gerne høre fra dig. Den officielle klageinstans er Ankenævnet for Tekniske installationer - https://www.el-vvs-anke.dk/

Powered by jms multisite for joomla